Mod en klimaneutral planteproduktion - SEGES Projektsitet
Formålet med projektet er at reducere klimabelastningen fra dansk planteavl. Målet er at skabe det nødvendige faglige fundament for en klimaneutral dansk planteproduktion, samt at sikre effekt- og omkostningsoptimeret implementering af klimavirkemidler.
Projektets aktiviter skal underbygge landbrugets indsats på klimaområdet ved at udstikke retningen for en bedre dyrkningspraksis og management med henblik på at reducere emissionen af CO2 og lattergas. Desuden vil projektet sikre, at virkemidler som introduceres i landbruget er effektive og implementerbare, ligesom utilsigtede afledte effekter på vandmiljø og grundvand skal undgås.
Kulstofopbygning i jord vil i projektet blive behandlet særskilt med henblik på at udvikle værktøjer til at håndtere forskelle i dyrkningspraksis og dennes effekt på kulstofopbygningen. I projektets første år skal værktøjet PlantePro kvalitetsikres og videreudvikles og i de efterfølgende år bør den afprøves i forskellige sædskifter og produktionsformer.
Projektet vil det første år skabe fundamentet for at udregne klimaregnskaber på baggrund af bl.a. oplysninger fra mark- og gødningsplaner. I projektets følgende år vil dette klimaregnskab blive styrket med flere og bedre datainput. Endelig vil projektet levere information til landmænd og konsulenter om klimaproblematikken i relation til planteavlen og med fokus på virkemidler og beregnede effekter af forskellige tiltag.
På kort sigt vil projektet gøre det muligt at opgøre klimabelastningen, opgjort efter nationale regnskabsmetoder på markniveau for alle marker, som er tilgængelige i Dansk Markdatabase og som har fået lavet en gødningsplan. På lang sigt vil projektets resultater bruges i dokumentationen af at danske landbrugsprodukter er produceret med mindst mulig klimabelastning. Desuden vil projektet sørge for, at danske landmænd bliver klædt på til klimadebatten ved at levere en omfattende formidlingsindsats, der når ca. 8.000 landmænd og konsulenter.
I notat beskrives opbygningen af 1. version af det ny Plantepro til beregning af kulstoflagring i jord. De foreløbige bruger-inputsider vises og beskrives, efterfulgt af en illustartion af opbygningen af C-TOOL-modellen i værktøjet.
En gennemgang af den eksisterende litteratur, om effekterne på kulstoflagring, næringsstoftilgængelighed, udledning af drivhusgasser m.m., ved tilførsel af biochar til landbrugsjord.
Brochuren giver indblik i, hvor i planteproduktionen der sker udslip af især CO2 og lattergas, og hvor store emissionerne er. Desuden nye klimaløsninger, som er tæt knyttet til planteproduktion.
I artiklen her redegøres der for de mest betydende emissionsposter ved fire meget forskellige markbrug. Formålet er at vise de betydende emissionsposter når klimaberegningerne baserer sig på en simpel livscyklusvurdering (LCA).
Kendte virkemidler kan reducere drivhusgasudledningen fra marken med ca. 60%. Men nye klimavirkemidler skal udvikles for at gøre landbruget til en del af klimaløsningen. Læs om 3 nye mulige virkemidler og deres potentialer.
Dyrkningen af flerårige energiafgrøder kan være et virkemiddel til at reducere drivhusgasemissioner i en national kontekst. Energiafgrøder som pil, poppel og elefantgræs generelt gødes mindre og lagrer mere kulstof i jorden end alm. landbrugsafgrøder.
Biochar er en oplagt kilde til fremtidig lagring af kulstof i jord, og kullet kan potentielt blive et vigtigt klimavirkemiddel til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning.
Bestemmelse af klimapåvirkning ved placering af gylle til majs. Vi har behov for at udvikle teknologier som kan reducere landbrugets klimapåvirkning og samtidig sikre høje udbytter.
Notatet beskriver spørgsmålene; hvor hurtigt kan virkemidlet implementeres, hvilke barrierer skal overkommes før implementering, og hvad er tidshorisonten for dette og endelig: hvad er virkemidlets reelle reduktionspotentiale?
Forskellige strtegier, kan hjælpe til at reducere lattergasudledningen fra markbruget. I denne artikel opridses en håndfuld af disse: nitrifikationshæmmere, gylleforsuring mm.
Fluxkammermålinger og eddy co-variance er to af de mest anvendte metoder til måling af drivhus-gasser. Læs om metoderne, og se video om opsamling af drivhusgasser i fluxkammer og efterfølgende analyse for kuldioxid, lattergas og metan i laboratoriet.
Landbruget står for en betydelig del af Danmarks drivhusgasemissioner. For at kunne kvantificere markbrugets andel og ikke mindst at kunne vurdere effekten af virkemidler til reduktion af emissioner på markfladen,
Hvordan opgøres landbrugets drivhusgasudledninger? Og hvorfor bliver man præsenteret for forskellige resultater og opgørelsesmetoder? I denne artikel kan du blive klogere på, forskellige metoder til at beregne klimapåvirkningen fra landbruget.
Klimapåvirkningen fordeler sig stort set ligeligt mellem metan, lattergas og CO2. Metan ud-ledes især fra husdyrproduktionen, lattergas stammer primært fra markbruget, mens CO2 overvejende stammer fra kulstofrige jorde.
Der er et stort klimapotentiale ved at udtage drænede kulstofrige jorde, så de tilbagelægges til deres naturlige hydrologi. På den måde reduceres især udledningen af CO2 og det den samlede CO-ækv sænkes.
